back to
Echo Out Cph
We’ve updated our Terms of Use to reflect our new entity name and address. You can review the changes here.
We’ve updated our Terms of Use. You can review the changes here.

Sp​ø​gelser

by Dødssejleren

/
  • Streaming + Download

    Includes unlimited streaming via the free Bandcamp app, plus high-quality download in MP3, FLAC and more.

      42 DKK  or more

     

1.
ForOrd 02:43
ForOrd Vi løfter vore glas med rolig hånd For hver en slave, prinsesse og ukronede konge For de modige kujoner der turde at komme Og skjulte bånd der vendte både bulen og skuden om Vi skåler højt for de håbefulde drømme I håb om indhold når vi er fulde og tomme Vi Løfter for løfter og det der burde komme Og tøser og spøgelser båden ikke ka styre udenom Nogen tager det let imens andre tager sig sammen Nogen siger vi er i mål andre at rejsen er startet Vi smider de varme minder ind i pejsens flamme Og finder de gamle billeder frem når vi mangler brænde Vi samler os sammen til vi sammen er samlet En sammenbidt forsamling forseglede fremmede Med følelserne uden på tøjet i en verden på vrangen Frygt ik spøgelserne - det her er deres sange
2.
Hun vinkede fra molen i en nedringet kjole En elegant lille tøjte med diamanter i øjnene der blinkede i solen det sitrede i blodet ingen ville ha troede det der kom liv i hele skuden Der var mystik hvor hun boede skelletter i kommoden monstre under sengen og tyvekoster gemt i rodet Alt vendte’ på hovedet hun satte sin spor ka’ stadig mærk hende om bord det sandt hvert et ord propper blev trukket op om kap med sagnene vi kom krybende og kravlende mens skyggerne blev lange vi gik lige til kanten og kiggede dybt i flasken Vi havde ligene i lasten hun havde sin i bagagen Urerne standsede - hundene halsede da hun pludselig dansede til jublen fra massen det ruskede i masten vinden tudede i natten jeg ville ønske jeg vidst hvad hun skjulte bag masken Hun tog af sted Hun kommer ik igen Forlod sit hjem – og vi tog med Vi tog hende med Til der hvor hun ville’ hen Mod verdens ende – vi tog af sted Hvor blev hun af Hvor tog hun hen Kommer hun tilbage Eller fandt hun hjem Hun endte med at dele sin seng med mig her endevendte vi livet og de glemte gemmer de usendte breve til de ukendte pennevenner udsendt på havet velvidende om enden venter hun viste mig sin triste forliste fortid forviste mig om at tiden sommetider står stille at livet det er kort en test et kortspil så hun ku bedst lide sex uden for meget forspil hun ævlede om de skæbner vi vælger og ændrer om mennesker der elsker stjæler og kæntrer om nætter der fængsler og fælles for os begge Peter Pan syndromet vi nægtede at blive ældre Strandet på Bølgerne som følger af flugten Der var følelser i luften men jeg forsøgt at slukke dem noget var suspekt noget hun ik kunne glemme Og en nat var hun væk og vi så hende ik igen Hun tog af sted Hun kommer ik igen Forlod sit hjem – og vi tog med Vi tog hende med Til der hvor hun ville’ hen Mod verdens ende – vi tog af sted
3.
Der er folk vi ikke har mødt Som vi har kendt hele livet Der er blod der ikke er blødt og sjældent heltemod vi tager for givet Der er slag der ikke er slået Og skatte der ikke er fundet Der er dage der ikke er gået Og mindeværdige nætter der længe er forsvundet Der er tro håb og lidt kærlighed Til salg for vi har mangel på samme og Der er ikke længere brug for ærlighed Så længe vi lyver om det samme - sammen der er verdner og stjerner at opdage og hjerter der smelter i morgendagen Og der er stadig magi vi frit kan falde i Blandt de talrige piger vi falder for overfladisk Åben og elsket lukket og frygtet Med hjertet på vægten mærkes hullet i brystet forhåbentlig ser man lyset som månen passere for da må være mere… Jeg har levet før så elsk mig til jeg dør Der er drømme vi ikke får finger i og verdner der forbliver urørte Der er tomhed med alting Inden i Og rygter om lys for enden af mørket Der er slag der ikke bliver vundet skatte der burde bliver på bunden og dage der burde blive glemt og afrundet Længe før nætterne tør gøre krav på dem Der er sorger frygt og dårligdom man kan aldrig sove trygt uden en at holde om Der er drager dæmoner krakilske krager fantaster og laster - Se fantastiske farver og Træernes grene danser Mens himlen den famler og falder omkring mig Vifter med hvide flag rasler med sabler Leder efter et vindersæde blandt de andre taber’ stamkroer langborde blide kys levende lys på sporet af noget smukt men også meningsløst bare noget flygtigt helst ikke uendeligt for ender jeg lykkelig bliver digterens endelige Jeg har levet før så elsk mig til jeg dør Når en vej bliver oplyst Når en bøn bliver hørt Når en drøm bliver opfyldt Er der en digter der dør For hver en værdig tanke For hver en åben dør For hvert et hjerte samlet Er der en digter der dør Er der en digter der dør
4.
Natten den sort den kan passende camouflere vore vinger Så Græd ik hvis verden og hjertet en morgen bare er væk Vi svæver blandt stjernerne, vi natteravne stjæler alt der skinner Så græd ik hvis månen og båden en nat bare er væk Befri Mig Befri mig fra mit fangeskab Bedrag mig Bedrag mig ta dit kvælertag Betvivl mig Betvivl mig indtil næste dag Burde vi blive til noget før tiden er gået Burde vi bede om nåde eller en ledetråd Blev vi misforståede lå det ik blodet mistede vi modet nu vi ikke var de gode burde vi binde knuder te os som guder være bevingede skulder når englene tuder ik snige os udenom eller gi op på forhånd der er nok om buddet men vi har ingen at holde om livet er omsonst - vildt og voldsomt stridig koldfront – magi og trolddom opslidende minder myter og løgne tryllebindende kvinder der kan myrde dig med øjnene hør vore varsler - kæderne rasler vi hærger og raser - så længe der er kræfter fugleskræmsler med fuldemands remser der uden anker sejler ud for at forandre bader i hadet hænger os i lykken På stræder og gader hvor vi deler vores bytte Vi har alle en fjer på, galende i natten Først når sækken den er fuld falder vi til patten vi tvinges ned i søllet af tjald og savn de levende de døende de forladte havne altid søgende fra vores plads i baren saluter hinanden vi er Natteravne vi saluter hinanden vi er Natteravne Befri Mig Befri mig fra mit fangeskab Bedrag mig Bedrag mig ta dit kvælertag Betvivl mig Betvivl mig indtil næste dag Vi er mænd af mænd endevender verden Igen igen tæller alle stjerner og gemmer dem har i hjerter af guld så stjæler vi dem Vi er mænd af mænd endevender verden Igen igen tæller alle stjerner og gemmer dem Luk Jeres øjne ellers så stjæler vi dem
5.
Hvordan skal jeg forklare det alle er parate Vi klar til at dans djævelsk uartig Snupper et par skarpe fulgt af et par til ren karate Det skal sateme sparke Svinger vore træben trods alle er trætte kæmper for retten til at party - en garde’ alle er gamle forfaldet er startet Man skal ik nå toppen for at falde ned af bakken når hele flokken er samlet på prammen Og hippiehoppen larmer på havnen Når spritten poppes og madammen har charme Siger vi fuck det og giver den hele armen Vi danser moderne til vi knap kan kravle En spraglet kerne der renvasker tavlen Havets bastarder så fandens smarte Vi er kantet og pralende så satans aparte Gid at i nat var for evigt gid at båden ik ka finde sin havn Vi drikker vi danser med sirener Og er slaver af deres symfoni Gid at i nat var for evigt Gid vi aldrig skulle græde godnat Hvordan skal jeg sige det alle på skibet Er kommet for at dans for fanden jeg ka lide det Har laster af sprit med så standser du beatet Danser vi videre ren Pantomime Putter ganja i piben og sanser i rimene Fester og pjækker for sandhedens time Vi kysser med Fortuna og knalder med livet vi nyder det er en god dag uden at tage den for givet holder jernet i ilden og flaskerne iltet vi er pjattet og stive for det fansene er vilde med og i nat er for evigt vi er danse maskine til vi falder på stribe som i splatterfilmene der er kant på lyrikken rap i replikken der er sø-orgels balkan og Jazz på musikken gå ik galt i trafikken vi passer butikken stadig SørøverBlues stadig satans unikke Gid at i nat var for evigt Ja gid at båden ik ka finde sin havn Vi drikker vi danser med sirener Vi er slaver af deres symfoni Gid at i nat var for evigt Gid vi aldrig skulle græde godnat
6.
KlageSangen 05:31
Intet er for evigt for så vil ingenting give mening Men i nat erklærer jeg mig stensikkert delvist uenig Men siger det ikke højt – Han siger det ikke højt Vi Ligger nøgne i hængekøjen begge med bind for øjnene Fører os frem føler os frem - ser os blindt på løgnene Jeg har så fandens meget på hjertet men jeg siger knap det tilladte jeg skriger men nøjes med det du giver bare jeg har til hele natten Og Roserne visner som de rolige strofer hviskes har brug for din ro ved roret mens jeg selv ror som en pisket Sig hvad jeg vil høre – sig hvad han vil høre Det piner mig jeg skal gå siger det nok skal gå tiden er gået Gulvet knirker nu er der en engel mere i stuen - så sig’ da noget Pengene passer blikket matcher mine nylige tomme lommer og dine kolde skulder gir bare endnu mere lyst til at holde om dig og skrive sange om dig om os før ordene bliver glemt Når alt kommer til alt vil jeg såmænd sikkert have gjort det igen …. Stilheden siger det hele’ Jeg kysser hendes pande går skammens gang med løftet pande Følelserne er blandet føler jeg spøgelse på vej mod døde vande Hun kunne fange mig hvor ingen kunne finde mig tryllebinde mig flyve som Karlson Der er ingen som hende bare bind mig kram mig Knep mig Langsomt Jeg er Fanget på havet badet i mørket langt fra og by og land Alle sange er skrevet men skribler stadig fortørnet med min blyant Har du mon hørt min sang – har hun mon hørt hans sang Har skrevet et utal af kærestebreve men har kun sendt dig nogen få Endt dem alle med ’din for evigt’ uden respons hvad venter du på Du må da forstå du er den eneste jeg vil holde i hånden nævn din pris jeg har penge nok til din englekrop om det så koster drømme Jeg er et monster indrømmet en slave af skøger og sprit Så måske hørte du mig ikke var jeg bare et spøgelse for dit forførende blik Hørte du ikke mine ord – hørte du ikke hans ord Uret tikker i krokodillen nålen triller i vinylens rillen Mens Månen stiger med promilen klar med hån til håbet på papiret Prøver at overdøve og drukne dig med kolde øl og rundesang med øretæver og bål og brand men det føles som jordens undergang Så mens Chancer og lanterner brænder mens verdner forandres Takker jeg af og tager til takke med mindre end hvad hjertet forlanger Det sidste ord er sagt og den sidste bro er brændt Kampfuld går jeg planken ud men du ænser mig ikke et skamfuld dødforelsket gespenst men du elsker mig ikke men jeg benægter det mest for ikke falde sammen men tænder kun på dig tænker kun på dig mon du kan høre mine klagesange
7.
De drog ud med høtyve og fakler under den mørkeste himmel blandt de mørkes kræfter Ledt af de ældste de rigeste alle Fægtende med Bibler og skrifter fra højere magter De vandrede over bjerge og bakker Frygtløse stakler med krigsmalede kinder og catchy’ kampråb Med frygten printet i ansigtet og en fortvivlede tåre i øjenkrogen Og hun vidste de kom længe før de selv gjorde det Hun ventede dem ved porten i sin nyeste sko og sin dyreste kjole - Den kloge kone der boede i en hytte bag hybenbuskenes torne De tog hende de trynede de slog hende de slæbt hende igennem gaderne og totur igennem lyn og torden De smed hende i tårnet de kastede hende hullet til hun til sidst krøb korset og så kastede de hende på bålet 1-2-3-4 Hun var splitter nøgen da hun indtog bordet tog en smøg hun tog mig på låret tog mig på ordet hun havde vinden i håret og en flaske i forret ikke på jagt efter frelse og hun prædikede til koret samvittigheden var sort løgnene hvide med blodige spor fra mordene hendes øjne havde vidnet hun havde højnede målet langt højere end livet og blev tøjret til bålet som vi var tøjret til skibet hun ville kys på munden hun ville følges til bunden hun ville danse til det bliver lyst i lyset fra månen og spejl sig i glasset og spøgelserne i rummet født med et hjerte af guld ik nogen sølvske i munden man blev tryllebundet af hendes varme og smil og de resterende gnister i de udbrændte pupiller så legenden lever forsøg ik at stoppe den for vi lever til vi dør og de der tør går igen og igen Ik så langt fra båden kom hun frem fra tågen mod de skarpe våben med sin sang om månen Hun blev fanget og bundet Til de brændt hende på bålet og nu er flammen slukket men sangen blev sunget
8.
EfterOrd 01:31

about

Presse

Dødssejleren er tilbage med sin anden plade efter den anmelderroste selvbetitlede debutplade ’Dødssejleren’ (2014).

På den nye ’Spøgelser’ udforsker skudens besætningen nye og hidtil uafsøgte territorier. Det bringer dem vidt omkring, b.la. til eksotiske balkan rytmer, tryllebindende tango toner, bestialske blues bliktrommer og skramlende jazz landskaber.
I modsætning til debutpladen, er ’Spøgelser’ en udelukkede håndspillet affære hvor liveinstrumenter er blevet vredet og vendt, så tankerne ledes hen mod en glemt tid, hvor dybde og nærvær var en dyd. Om det er Simon Solems sarte og til tider hvæsende sangvokal, eller Fyrstens rørende og rammende rap-tekster, så leveres det med et nøgent og sårbart og ikke mindst troværdigt udtryk.

’Spøgelser’ består af 8 sange, alle med en rød tråd og en relevans for Dødssejlerens univers. En række bevægende fortællinger og røverhistorier, der alle stinker af tilrøget smuglerkro fra 1600-tallet og drypper af sørøverblod og havvand. Men man skal ikke grave dybt for at finde kommentar og paralleller til vores samfund i dag. Temaer som afsavn, frygt, blodrød kærlighed og gennemgående higen efter det ukendte blandes op med højaktuelle emner, som tro, magt, prostitution og næstekærlighed, alt sammen leveret med autoritet, vilje og blink i øjet. Endnu engang velkommen om bord på Dødssejleren.
”…Frygt ik spøgelserne – det her er deres sange…”

credits

released May 27, 2016

Brian ”Fyrsten” Fensman: Vokal & Ord
Simon Solem: Vokal & Komposition
Christian Coppola: SøOrgel
Laust Moltesen: Guitar
Asger Thomsen: KontraBas
Jens Kristian Siqueira: Trommer & Percusion

license

all rights reserved

tags

about

Dødssejleren Copenhagen, Denmark

Der er garanti for, at bølgerne står højt, når Simon Solem, Fyrsten og Christian Coppola samlet går på scenen som Dødssejleren – et sørøverbluesband, som aldrig tidligere hørt på den danske musikscene. Scenen er sat fra første lydbillede når Dødssejleren sætter sejl. Der er dømt sørøverblues. Et sammenkog af balkan, folkeviser, blues, hiphop, beat og jazz. ... more

contact / help

Contact Dødssejleren

Streaming and
Download help

Redeem code

Report this album or account

If you like Dødssejleren, you may also like: